Målgruppe:
Kurset er målrettet til dig der ikke har erfaring med silikone, men som ønsker at lære at fremstille småaflastninger til brug i forebyggelse og behandling af tryk, friktion og lette deformiteter i tæerne.
Formål:
Du får grundlæggende viden om silikone og praktiske færdigheder i at fremstille silikone-småaflastninger, så du kan anvende teknikken i dit daglige arbejde på klinikken. Der lægges vægt på korrekt materialehåndtering, formgivning samt tilpasning.
Læringsmål:
Efter kurset vil du kunne:
- Forstå de forskellige typer silikone og egenskaberne af materialet.
- Udføre korrekt blanding og håndtering af silikone.
- Formgive enkle småaflastninger til forskellige problemområder.
- Tilpasse og finjustere småaflastninger, så de fungerer optimalt for patienten.
Indhold:
- Introduktion til materialet silikone.
- Demonstration af grundlæggende teknikker.
- Hands-on øvelser i formgivning af forskellige typer småaflastninger.
- Typiske problemstillinger og valg af aflastning.
- Tilpasning og finjustering.
Undervisningsform:
Kurset er praksisnært og består af et kort fagligt oplæg, små demonstrationer og masser af hands-on øvelser. Deltagerne arbejder i små grupper under vejledning.
Kurset er incl. forplejning og dagen starter med let morgenmad kl. 9.30 og programmet starter kl. 10.00.
Undervisere: Jannie Skjødt og Anna Damborg Kjær
Pris:
750 kr.
500 kr. hvis du arbejder under overenskomsten.
Kurset er finansieret af Kvalitets- og Efteruddannelsesfonden.
Hvis du arbejder under overenskomsten, kan du få 1.100 kr., når du har gennemført kurset. Beløbet udbetales af Danske Fodterapeuter to gange om året (juni og december). Du er berettiget til to gange 1.100 kr. om året.
Tilmeldingen er bindende