En overenskomstforhandling er en aftale om løn- og arbejdsvilkår, der indgås mellem en arbejdsgiverorganisation og fagforeninger, der forhandler på vegne af lønmodtagerne.  

Danske Fodterapeuter forhandler på vegne af de medlemmer, der er offentligt ansat. Danske Fodterapeuter indgår i Sundhedskartellet, der er et større forhandlingsfællesskab med andre organisationer i sundheds- og socialsektoren. Det er Sundhedskartellet, der er i sidste ende forhandler med arbejdsgiverne fra kommuner og regioner på vegne af blandt andre Danske Fodterapeuters medlemmer. 

Overenskomsterne gælder typisk for 2 eller 3 år. Inden overenskomsterne udløber mødes parterne for at forhandle og forny dem. Det er en længere proces, der starter med input fra medlemmerne og afsluttes med, at samme medlemmer skal stemme ja eller nej til den endelige aftale.

Danske Fodterapeuter forhandler de offentlige overenskomster gennem Sundhedskartellet. Få forklaret hele processen for OK24 med videoen ”Fra kravindsamling til forlig – det forhandler vi om” – eller læs mere herunder: 

Første skridt i processen var at inddrage Danske Fodterapeuters medlemmer. Med medlemmernes input besluttede forhandlingsteamet i Danske Fodterapeuter hvilke prioriterer og krav, som de ønsker at tage med til forhandlingsbordet. 

Danske Fodterapeuter er en del af Sundhedskartellet, der er et større forhandlingsfællesskab med andre organisationer i sundheds- og socialsektoren. Når vi står sammen, har vi en større chance for at få vores krav opfyldt. 

I Sundhedskartellet skal alle medlemsorganisationerne blive enige om, hvilke krav, vi ønsker at prioritere. Med mange faggrupper er der selvfølgelig også mange forskellige krav. Derfor vil de krav, som Danske Fodterapeuter kommer med, dels være mere generelle for alle i sundheds- og socialsektoren og dels nogle, der er målrettet fodterapeuternes specifikke forhold. 

Forhandlingerne forventes færdige i foråret 2024 og derefter skal resultatet sendes til afstemning blandt medlemmerne. Det inkluderer de fodterapeuter, der er ansat i kommuner og regioner. Hvis du arbejder som ekstern konsulent, er du ikke stemmeberettiget. 

Her skal medlemmerne stemme ja eller nej til forliget. Det er medlemmernes overenskomst, og derfor starter og slutter processen hos jer. 

I Danske Fodterapeuter arbejder vi for at sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv. 

De seneste år er presset på sundhedsvæsenet steget – et pres som sundhedspersonalet mærker på flere måder. Som følge af fodterapeuters specialiserede funktioner har det ikke ramt dig lige så meget andre faggrupper. Nogle oplever i stigende grad at skulle indgå i vagter på både sengeafsnit og ambulatorier samt arbejde både aften og nat. 

Den store mangel på især sygeplejersker lægger et pres fra arbejdsgiverne om, at planlægningen af arbejdstid bliver mere fleksibel, og at weekend-, aften- og nattevagter kan deles mellem flere medarbejdere. Det kan være nogle af de krav, som arbejdergiverne vil stille til OK24.  

Arbejdstidsreglerne er i dag de samme for alle regionalt ansatte på Sundhedskartellets overenskomst og tager udgangspunkt i, at langt de fleste medarbejdere arbejder på afdelinger, der er døgnbemandede. Derfor gælder reglerne også for de fodterapeuter, der ikke arbejder en døgnbemandet afdeling. 

Selv om fodterapeuter i dag typisk arbejder i rene dagvagter på et ambulatorium og primært kun er tilknyttet én afdeling, vil du derfor måske i fremtiden føle dig presset af arbejdsgiver til at skulle arbejde i skiftende vagter, på flere afdelinger eller måske endda på en anden matrikel. 

I Danske Fodterapeuter vil vi gerne arbejde for at skabe et mere fleksibilitet og holdbart arbejdsliv for vores medlemmer. Derfor vil vi gerne vide, hvad der er vigtigst at prioritere for at give dig en større følelse af fleksibilitet, forudsigelighed og tryghed i arbejdslivet. 

Den fortsatte udvikling af både faglige og generelle kompetencer hos fodterapeuter er afgørende for et sundhedsvæsen, der kan levere en høj kvalitet til patienter og borgere. 

Mange fodterapeuter oplever dog, at det kan være svært at få nødvendig kompetenceudvikling med de få penge, der er afsat i uddannelsesbudgettet på den enkelte arbejdsplads. 

Det er Sundhedskartellets holdning, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at de ansatte har de nødvendige kompetencer for at løse arbejdsopgaverne. Derfor er det også arbejdsgiverne, der skal betale for de ansattes efter- og videreuddannelse. 

En række organisationer (blandt andre FOA og BUPL) har oprettet kompetencefonde for deres egne faggrupper på det kommunale og regionale område, målrettet særlige uddannelsesindsatser. Disse organisationers medlemmer har dermed selv været med til at finansiere kompetenceudvikling for den enkelte.  

Sundhedskartellet har tidligere valgt ikke at bruge overenskomstmidler til en kompetencefond, da sikring af de ansattes realløn har haft højere prioritet.  

Det har du krav på i dag 

Du har krav på en årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS) med din leder. Samtalen skal blandt andet bruges til at drøfte udviklingsbehov og -ønsker, herunder efter- og videreuddannelse. 

Du har også krav på, at der bliver udarbejdet en udviklingsplan med konkrete mål for din faglige udvikling. Det kan være et redskab til at sikre, at aftaler overholdes, og der kommer en retning i din faglige udvikling.  

Du har derimod ikke et egentligt krav på at deltage i bestemte aktiviteter eller kurser, der forbedrer fagligheden. Deltagelse i efter- og videreuddannelse afhænger altså af de aftaler, som der indgås mellem de ansatte og ledelsen på arbejdspladsen. 

Størrelse på den økonomiske ramme 

Overenskomstforhandlingerne starter med, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne skal blive enige om størrelsen af den økonomiske ramme, dvs. hvor mange penge er der at forhandle om?  

Størrelsen påvirkes blandet andet af den private lønudvikling, forventningen til inflationen og den økonomiske situation i Danmark.  

Størstedelen af den økonomiske ramme, der er til rådighed under en forhandling, bruges normalt på generelle lønstigninger til alle offentligt ansatte. Det betyder, at løn stiger med samme procentsats for alle. Generelle lønstigninger er normalt fordelt hen over overenskomstperioden, og det er både løntrin og tillæg, der stiger. 

Priserne i samfundet stiger hele tiden, og i det seneste 1½ år er de steget meget. Lønmodtagersiden har normalt som målsætning, at de generelle lønstigninger som minimum skal sikre reallønnen. Ved OK24 er det også en målsætning, at så meget som muligt af reallønstabet fra OK21-perioden skal indhentes. 

Når reallønnen er forhandlet, skal resten af den økonomiske ramme uddeles og der skal prioriteres. Ikke alle lønkrav fra alle faggrupper kan muligvis honoreres.   

Organisationsmidler 

Ud over de generelle lønstigninger har der været tradition for at afsætte midler, som bruges til at forhandle forbedringer på eget overenskomstområde – det vil sige forbedringer, der kun påvirker fodterapeuternes lønvilkår. Det sker ved de såkaldte specielle forhandlinger. Det kan fx være forbedringer af arbejdstidsaftalen, forhøjelse af pensionen eller lønforbedringer til udvalgte grupper. 

Organisationsmidlerne har varieret i størrelse, men har typisk ligget mellem 0,2-0,4 procent af rammen. 

Lokal løndannelse 

Der har ved tidligere overenskomstforhandlinger været afsat penge til lokal løndannelse.  

Det er vigtigt for fodterapeuters løn at få størst mulig andel i lokallønsmidlerne. Det kræver en vedholdende indsats og et regelsæt, der gør det nemmere at få adgang til og gennemføre en lokal forhandling. Erfaringer viser, at det er ved stillingsskift, at ansatte har de bedste chancer for at forbedre lønnen. En lokal tillidsrepræsentant er desuden den vigtigste forudsætning for at få andel i de lokale lønmidler. Desværre har Danske Fodterapeuter ikke aktuelt lokale tillidsrepræsentanter i regionerne. 

De regionale arbejdsgivere har allerede annonceret, at lokalløn vil være et fokusområde ved de kommende overenskomstforhandlinger. De ønsker større brug af lokal løn til blandt andet at løse rekrutteringsproblemer og honorere bestemte funktioner.