Nye krav om digital bogføring træder i kraft

Billedet er udelukkende illustrativt og viser en mand og kvinde foran en pc.

Er du selvstændig klinikejer eller indlejer, og tjener du over 300.000 om året, så er det en god ide at læse med her.

Billedet er udelukkende illustrativt og viser en mand og kvinde foran en pc.
Der er nye regler for bogføring, som du bør orientere dig i.

Fra 1. januar 2026 skal selvstændige fodterapeuter med en årlig omsætning over 300.000 kr. føre deres regnskab i et digitalt bogføringssystem. Det betyder, at du ikke længere kan bogføre i et exell-ark eller på papir. Læs mere her om, hvad de nye regler betyder for dig.

De nye regler

Fra 1. januar 2026 skal du bogføre digitalt i et system, der er indrettet til formålet og godkendt af Erhvervsstyrelsen.  

Har du et skævt regnskabsår, der ikke starter 1. januar, skal du først bogføre digitalt fra det første regnskabsår, der begynder efter 1. januar 2026. 

Muligheder for digital bogføring

Du har to muligheder for at leve op til de nye regler: 

  1. Anskaffe et digitalt bogføringssystem  
  2. Bruge en bogholder eller revisor til at varetage den digitale bogføring for dig 

Vælg et registreret system

Vælger du at anskaffe et system, bør du vælge et af dem, som Erhvervsstyrelsen har godkendt.  

”Når du vælger et af de registrerede bogføringssystemer, som er godkendt, kan du være sikker på, at det lever op alle gældende lovkrav og er godkendt til digital bogføring,” forklarer Jesper Farbøl, jurist i Danske Fodterapeuter. 

Han tilføjer: “Har du allerede et kliniksystem, så kontakt din leverandør og hør om mulighederne for at integrere den digitale bogføring med kliniksystemet.” 

Se listen over registrerede bogføringssystemer hos Erhvervsstyrelsen: 

Se de registrerede bogføringssystemer 

Fakturaer kan fortsat være på papir  

Du kan fortsat godt fakturere dine patienter på papir – her er ikke noget krav om, at de skal være elektroniske.  

Læs mere om opbevaring af bilag og dokumentation på Virksomhedsguiden.

Tidligere nyheder om emnet

Digital bogføring i horisonten

Læs mere om

På Erhvervstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om Bogføringsloven.

Læs mere om Bogføringsloven